Vejlerne

Tankested Vejlerne

Foto: VisitJammerbugten

Vejlernes Naturcenter - et Tankested

Vejlerne er et af Danmarks største naturreservater, hvor du blandt andet finder den størst ynglende bestand af grågæs, og om efteråret landets største overnatningsplads for traner.

Vejlerne dækker et 6000 hektar stort område, som oprindeligt lå under havets overflade. Det rummer Danmarks største rørskove og nogle af landets største strandenge. Her findes Danmarks største bestand af ynglende grågæs, samt rørhøg, rørdrum, sortterne, trane, havørn og vandrefalk. Odderen har her et af sine få levesteder i landet.

Vejlernes Naturcenter er beliggende direkte ud til hovedvej nr. 11/29 og består af en hovedbygning med udstilling om Vejlerne og områdets fugleliv og flora. Fra hovedbygningen går en gangbro over kanalen til udsigtshytten, hvor man igennem den store, fastmonterede kikkert kan beskue området på tættere hold. I bygningerne findes også elektroniske informationsskærme til brug ved fugle- og plantebestemmelse.
Centeret er handicaptilgængeligt, og der findes offentlige toiletter i bygningerne.

 

Beliggenhed:

Mellem byerne Thisted og Fjerritslev, på grænsen mellem Thy og Han Herred

Adresse: 

Bygholmvej 69, 7742 Vesløs

> Læs mere om Vejlerne

Share your wonders:

VisitJammerbugten © 2024
Deutsch