Attrup Havn

Attrup Havn

Foto: VisitJammerbugten

Attrup ligger ved Limfjorden blot 10 km fra handelsbyen Brovst, og er en af de mange, små velfungerende landsbyer i Jammerbugten.

Attrup Havn

Foto:VisitJammerbugten

Havnemiljøet i Attrup

Omdrejningspunktet for mange af indbyggerne er det hyggelige havneområde med lystbåde og et dejligt spisested  Attrup Havnecafe hvor der er en enestående udsigt over fjorden.  Caféen tilbyder enkel, dansk mad lavet fra bunden med fokus på gode sæsonbestemte råvarer.

I landbyen finder du overnatningsmuligheder hos Attrup Camping. En campingplads, der drives på socialøkonomiske vilkår.

Attrup havneområde er et af Jammerbugtens 18 Tankesteder


 

Attrup Havnecafe

Foto:VisitJammerbugten

Flot natur med Tankested og kulturmiljø

I Attrups baghave finder du Alsbjerg Bakker, som gemmer på både et Tankested og et Kulturmiljø. 

Nordvest for Attrup - på toppen af Alsbjerg Bakker, ligger Tankestedet Blushøj, hvor der er en smuk udsigt over Limfjorden. Sammen med de græssende kvæg kan du på en klar dag se så langt som til Nibe, Aalborg og Aggersund.

Tæt ved Blushøj ligger gravkammeret Hvissehøj med den fredlyste jættestue Hvissehøj, som i mange år har været så vidt tilgængelig, at man har kunnet kravle ind fra ét kammer til et andet, og herfra har kunnet se ind i et tredje kammer. Ønsker du at prøve, er det en god idé at medbringe stavlygte.

Den danske kulturarvstyrelse har renoveret fortidsmindet, så det igen er klar til besøg af interesserede.  

Share your wonders:

VisitJammerbugten © 2024
Deutsch